Verden forandrer sig . . .

Uanset hvad, har vi brug for at komme op med nye modeller for hvordan vi producerer og forbruger vores ting, og at få øjnene op for at vi mennesker blot er én lille del af det store kredsløb 💚🌍

Subscribe Genarbejd cover image Genarbejd cover image
Christian Estrup profile image Christian Estrup

Værker og vægpynt til nyrenoveret ferielejlighed

4 af mine signaturværker i drivtømmer, et par gamle paunebrædder, bunden af en rødvinstønde monteret med et urværk, og en række printede fotostater med lokale stemningsbilleder; altsammen ting, der er med til at skabe personlighed og hygge i denne nyrenoverede ferielejlighed.

Værker og vægpynt til nyrenoveret ferielejlighed

Lejligheden ligger på første sal over det spisested og selskabslokale, hvor jeg redesignede og nyindrettede fiskebuffeten og barerne tilbage i 2021.

Det er oplagt at bruge drivtømmer for at skabe strandstemning i en ferielejlighed, hvad jeg også har valgt at gøre her: Den buttede drivtømmerfisk hænger perfekt bag den store flydersofa i tv-stuen, hvor også den slanke, oprette fisk er hængt op mellem 2 store vinduespartier.

Et par dage inden jeg fik opgaven, havde jeg monteret et urværk I bunden af en kasseret rødvinstønde. Det smukke gamle egetræ har nu fået nyt liv som vægur i lejlighedens store spisestue.

Bunden af en rødvinstønde, der nu er blevet til urskive.

Jeg fotograferer ikke længere så ofte, men har stadig et større bagkatalog af stemningsbilleder fra havnen, og naturen omkring Hvide Sande. For hver af de 3 soveværelser har jeg udvalgt et foto printet på aluminium i formatet 2:1, i samme bredde som queensize sengene. Tilsvarende har jeg udvalgt 4 fotos beskåret i formatet 4:5 til spisestuen.

Ferielejligheden ligger på første sal over Hvide Sandes legendariske fiskerøgeri, med en formidabel udsigt ud over nordhavnen. Den kan lejes på ugebasis gennem Esmark Feriehusudlejning.

Har du selv et sommerhus eller en ferielejlighed der trænger til lidt lokalkolorit, er du mere end velkommen til at tage fat i mig. Drivtømmerværker og dekorationer i genbrugstræ kan tilføre et sted både sjæl og autenticitet, og kan i høj grad bidrage til at dine gæster føler sig hjemme og kommer igen.

Christian Estrup profile image Christian Estrup
Jeg laver interiør, møbler og kunst i en rå og autentisk stil; gerne i genbrugsmaterialer, og med bæredygtighed tænkt ind i alle processer 💚🌍 Bor og arbejder på Tysk'havnen i Hvide Sande.