Vestkyst-créateur med et grønt hjerte og min helt egen mening

3 ting, du bør vide om mig

Jeg skriver, maler, og bastler og bygger alt det, jeg kan komme afsted med, og øver mig i ikke at tage andres nej for pålydende, med mindre det virker logisk og velbegrundet. Så meget skabende kunst som muligt, suppleret selvfølgelig med det faktureredemen stadig hovedsageligt kreativearbejde, der er nødvendigt, for at jeg kan betale mine regninger.

1. Selvlært

At være autodidakt, er nøjagtig som amatørstatus i min bog et adelsmærke. Hvor institutionel uddannelse langt hen ad vejen både af- og ensretter, er man som selvlært pinedød tvunget til selv at besvare de helt grundlæggende spørgsmål; omtænke og genarbejde de vanlige, vedtagne svar.

At fejle på egen hånd, kan være en både hård og ubarmhjertig øvelse, der til gengæld (som al anden modgang) i sidste ende kun gør én stærkere.

Kan jeg ikke andet, kan jeg prale af at have været et skoleeksempel på det, jeg med en noget misforstået betegnelse har lært at kende som privatiseret keynesianisme: Som ung, håbefuld studerende fik jeg mig kort og godt gældsat med raketfart, og når jeg i dag skriver kritisk om penge og økonomi, er det på baggrund af en lang række dyrekøbte førstehåndserfaringer.

En anden vigtig del af min formative dannelse fik jeg på gulvet i restaurationsbranchen, i det vi kunne kalde arbejdsmarkedets svar på stort brændbart: stedet hvor man ganske rigtigt altid ender med at dumpe det skrammel, der ikke passer i nogen af de kurante kategorier.

2. Blåøjet selvstændig

—bogstavelig talt.

Gennem 13 år drev jeg KABELPARK® i Hvide Sande, og driften af Danmarks første kabeldrevne wakeboardanlæg lærte mig om noget, at det der er fedt og føles rigtigt, ikke nødvendigvis også er nogen god forretning.

På de gode dage bilder jeg mig ind, at jeg med tiden har fået bedre styr på tingene og finanserne—men man skal så nok også være en smule naiv for at tjene sin beskedne løn som selverhvervende i Danmark anno 2020.

Hvad pokker—

At jeg ikke behøver at tage hensyn til andre menneskers særheder—undtagen i hvert fald hvor det giver mening for min egen lille forretning eller mig selv—er vel lige så meget værd som en klækkelig direktørløn? Eller?

3. Aspirerende kunstner

Lad mig bare være ærlig: Jeg gør hvad jeg gør af kærlighed og lyst, og ikke for at lave forretning eller score kassen.

Dermed også indrømmet at jeg altid har flakket mere end godt ér, uden nødvendigvis at få alle (eller for den sags skyld ret mange af) mine projekter fulgt helt til dørs. Sådan har vi alle sammen vores små flaws—

Jeg er fuldstændig på det rene med at der ikke findes én ting jeg er skabt til at forfølge resten af mine dage. Min blog er i den sammenhæng tænkt som en åben lærebog.

Jeg køber ikke fortællingen om at visse ting bare er som de ér, men tror stadig fuldt og fast på vores evne til at ændre vores vaner, vores hverdag, og ikke mindst forandre vores verden til det bedre. Vi mennesker har trods alt både pyramiderne, skriftsproget, og rigtig meget andet gøgl på vores kollektive samvittighed.

Vi har ikke alene evnen, men også en forbandet forpligtelse til at forsøge os, og rulle stenen op ad bakken igen hver evig eneste, dyrebare dag.

💚🍀 🌱

“Det er kun fremtiden, vi kan lave om på. Men så lad os da for fanden gøre dét.”