Vestkyst-créateur med et grønt hjerte og min helt egen mening

3 ting, du bør vide om mig

1. Selvlært

Det at være selvlært, er—nøjagtig som det at være amatør—for mange noget andenrangs. At fejle på egen hånd er imidlertid også en slags skole, og hvor traditionel uddannelse ensretter, er man som selvlært pinedød nødt til at stille de grundlæggende spørgsmål; omtænke og genarbejde de vanlige, vedtagne svar.

Kan jeg ikke andet, kan jeg prale af at have været et skoleeksempel på det, jeg med en noget misforstået betegnelse har lært at kende som privatiseret keynesianisme: Som ung, håbefuld studerende fik jeg mig kort og godt gældsat med raketfart, og når jeg i dag skriver kritisk om penge og økonomi, er det på baggrund af en lang række dyrekøbte førstehåndserfaringer.

En anden vigtig del af min formative dannelse fik jeg på gulvet i restaurationsbranchen, i det vi kunne kalde arbejdsmarkedets svar på stort brændbart: stedet hvor man ganske rigtigt altid ender med at dumpe det skrammel, der ikke passer i nogen af de kurante kategorier.

2. Blåøjet selvstændig

—bogstavelig talt.

Gennem 13 år drev jeg KABELPARK®, og driften af Danmarks første kabeldrevne wakeboardanlæg, på vandet ved Hvide Sande lærte mig om noget, at det der er fedt og føles rigtigt, langt fra altid er nogen god forretning.

På de gode dage bilder jeg mig ind at jeg med tiden har fået bedre styr på tingene og finanserne—men man skal så nok også være en smule naiv for at tjene sin beskedne løn som selverhvervende i Danmark i 2020. Jeg trøster mig med at det i det mindste er det mig selv der laver reglerne, og at jeg faktisk ikke behøver at tage hensyn til andre menneskers særheder—undtagen hvor det giver mening for min lille forretning eller mig selv. Den glæde er lige så meget værd som en klækkelig direktørløn—fortæller jeg jævnligt mig selv, mens jeg ikke kan lade være med at smile ad det hele.

3. Aspirerende kunstner

Lad mig bare være ærlig: Jeg gør hvad jeg gør af kærlighed og lyst, og ikke for at lave forretning eller score kassen. Dermed også indrømmet at jeg altid har flakket mere end godt ér, uden nødvendigvis at få alle (eller for den sags skyld ret mange af) mine projekter fulgt helt til dørs. Sådan har vi alle sammen vores små flaws—

Jeg er fuldstændig på det rene med at der ikke findes én ting jeg er skabt til at forfølge resten af mine dage. Min blog er i den sammenhæng tænkt som en åben lærebog.

Jeg køber ikke fortællingen om at visse ting bare er som de ér, men tror stadig fuldt og fast på vores evne til at ændre vores vaner, vores hverdag, og ikke mindst forandre vores verden til det bedre. Vi mennesker har trods alt både pyramiderne, skriftsproget, og rigtig meget andet gøgl på vores kollektive samvittighed.

Vi ejer ikke alene evnen, men dermed også en forbandet forpligtelse til at forestille os, forsøge os, fejle, og starte forfra igen, igen. Lykken gemmer sig i øjeblikkene undervejs—ikke for enden af regnbuen, måtte vi nogensinde komme i mål.

💚🍀🌿

“Det er kun fremtiden, vi kan lave om på. Men så lad os da for fanden gøre dét.”