Verden forandrer sig . . .

Uanset hvad, har vi brug for at komme op med nye modeller for hvordan vi producerer og forbruger vores ting, og at få øjnene op for at vi mennesker blot er én lille del af det store kredsløb 💚🌍

Subscribe Genarbejd cover image Genarbejd cover image
Christian Estrup profile image Christian Estrup

Autentisk maritimt interiør på spisested

Komplet redesign og nyindretning af spisestedet og selskabslokalet på Hvide Sandes legendariske fiskerøgeri, i gennemført maritim stil med kutterbrædder, trætjærede hyttefadsreoler og -disk, og store sort/hvide fotostater.

Autentisk maritimt interiør på spisested

Hvide Sande Røgeri valgte at bruge tiden under nedlukningen i første halvår af 2021 til at rykke rundt på stedets store fiskebuffet, og jeg fik til opgave at designe et komplet nyt interiør, bygget op fra bunden i autentisk Hvide Sande-stil.

Min første tanke var at bygge selve fiskebuffeten, så den kom til at fremstå som siden af en traditionel, blå Hvide Sande-kutter, og at understrege den maritime atmosfære med store sort/hvide fotostater med stemningsbilleder fra Æ Tysk'havn. En idé, indehaverne Anders og Henrik heldigvis var med på.

Baren, salatbaren, og de 3 massive søjler i midten af lokalet fik samme kutterbeklædning som buffeten. Undervejs i arbejdet, foreslog Anders at vi lavede en kaptajnsskygge til baren, magen til den, man traditionelt har brugt på kutternes styrehuse, og pludselig begyndte tingene for alvor at samle sig.

Efter at have færdiggjort arbejdet i spisestedet, fik jeg nogle måneder senere til opgave at lave en tilsvarende nyindretning i det tilstødende selskabslokale, hvor jeg valgte et lidt mere afdæmpet, blåligere farveskema.

Også diskene og baren i selskabslokalet er bygget op fra bunden, i krydsfinér og mdf.

Så kan man lide stilen eller ej; slidt, bedaget kutterbeklædning . . . men helt ærligt, hvis ikke hér, i Hvide Sande, hvor så? ⚓

Christian Estrup profile image Christian Estrup
Jeg laver interiør, møbler og kunst i en rå og autentisk stil; gerne i genbrugsmaterialer, og med bæredygtighed tænkt ind i alle processer 💚🌍 Bor og arbejder på Tysk'havnen i Hvide Sande.