De fleste kender den smukke Aalto-vases organiske form, der siges at mime det finske sø-landskab. Men faktisk omtalte den finske arkitekt Alvar Aalto aldrig selv objektet som en vase; han lod det derimod stå åbent om folk ville bruge det som et dekorativt element i sig selv, eller til at fremhæve blomster eller lignende.
Skitserne til formen var Alvar Aaltos bidrag til en konkurrence udskrevet af Iittala forud for Exposition Internationale i Paris i 1937. Aalto vandt, og vasen mundblæses den dag i dag på det finske glasværk.
Finerens mange parallelle linjer i bordpladen fremhæver på sin vis bordets organiske outline.
Ud over vasen og sin bygningsarkitektur, blev Aalto verdenskendt som banebrydende møbeldesigner. Konkret var det faktisk Aalto der udviklede lamineringsteknikken, hvor man limer træfinér, der så formspændes mens limen hærder.
En teknik, de klassiske danske møbelarkitekter sidenhen perfektionerede og excellerede i op gennem især 50erne og 60erne.
Derfor er det måske også meget passende at bordet hér endte med at blive lavet af laminerede gulvstrøer, spartlet op med Modostuc, og siden slebet og mættet med bivoks.
Bordet er monteret med 3 koniske ben, drejet i massiv eg.
En sjov opgave, og givetvis ikke den sidste bordplade jeg kommer til at lave af gulvstrøer. Tværtimod kan jeg nærmest ikke vente med at lege videre med det her skønne industriprodukt 🛠️😃
