Verden forandrer sig . . .

Uanset hvad, har vi brug for at komme op med nye modeller for hvordan vi producerer og forbruger vores ting, og at få øjnene op for at vi mennesker blot er én lille del af det store kredsløb 💚🌍

Subscribe Genarbejd cover image Genarbejd cover image
Christian Estrup profile image Christian Estrup

Scrapfisk af afskær og assorteret resttræ

Scrapfiskene her er mit første forsøg på at bruge diverse assorterede rester af afskær og genbrugstræ fra andre projekter til det, jeg har døbt "handmade Tysk'havn originals."

Scrapfisk af afskær og assorteret resttræ

Da jeg fik mulighed for at sælge en række håndlavede souvenirs og værker gennem West Coast Collection i Hvide Sande, gav det pludselig mening at teste én af mine gamle idéer i real life . . .

For er det overhovedet muligt at lave små håndlavede originaler, på en måde hvor det også giver forretningsmæssig mening? Er det muligt at fremstille unika, uden at de enkelte emner tager alt for lang tid, men på den anden side heller ikke bliver alt for stereotype? Fremstillet af afskær og rester fra andre projekter, så både ressourceforbruget og prisen kan holdes nede?

Der er selvfølgelig også en bittersød, politisk vinkel på scrapfisk-projektet: Hvis vi fortsætter med at lave benspænd for kystfiskerne, og ikke mindst acceptere at der fortsat hældes kvælstof, og alverdens andet affald ud i havene i overdrevne mængder, ender det måske med at det eneste der bliver landet på den jyske vestkyst er affald 🙎

En fisk stykket sammen af kinesisk emballagetræ, med et gummiøje fra en mellemline.

Kun tiden kan vise om der er et marked, og ting som de her scrapfisk rent faktisk kan konkurrere med masseproducerede souvenirs hevet hjem i en container fra fjernøsten. Uanset, synes jeg det er værd at gøre forsøget. Så meget er helt sikkert: Måden vi har vænnet os til at udsource vores fysiske produktion på bekostning af miljø og arbejdsmiljø er ikke længere holdbar i 2023.

Christian Estrup profile image Christian Estrup
Jeg laver interiør, møbler og kunst i en rå og autentisk stil; gerne i genbrugsmaterialer, og med bæredygtighed tænkt ind i alle processer 💚🌍 Bor og arbejder på Tysk'havnen i Hvide Sande.