Verden forandrer sig . . .

Uanset hvad, har vi brug for at komme op med nye modeller for hvordan vi producerer og forbruger vores ting, og at få øjnene op for at vi mennesker blot er én lille del af det store kredsløb 💚🌍

Subscribe Genarbejd cover image Genarbejd cover image
Christian Estrup profile image Christian Estrup

Indgangsparti med brændt træ for Feriepartner

Feriepartner Hvide Sande bad mig i januar 2023 skabe en maritimt inspireret featurevæg i deres indgangsparti. Med tanke på gamle esehuse og tjæret træværk omkring Ringkøbing Fjord, faldt valget på forkullede granprofiler. Hertil et håndmalet navneskilt på en gammel redningskrans.

Indgangsparti med brændt træ for Feriepartner

Featurevæggen hos Feriepartner Hvide Sande er beklædt med dansk douglasgran fra Frøslev Træ, jeg har brændt forholdsvis aggressivt.

En del af væggen er lavet fremskudt, og skjuler de linnedvogne hvori gæsterne kan aflevere deres poser med snavset linned.

På grund af brændte brædders modstandsdygtighed overfor råd og svamp, bruges den japansk inspirerede shou sugi ban-beklædning typisk udendørs. Brændt træ fungerer imidlertid også super godt indvendigt, hvis man ønsker en markant, dekorativ featurevæg.

Redningskransen var egentlig orange, og fundet, vasket op på stranden. Jeg fik den som en gave af Feriepartners nabo Fiskeriets Hus, og malede den op med rød/hvide farver, bynavn og navnetræk over en weekend.

Til udendørs brug forsegler jeg normalvis altid brændt træ med krystalfernis (til udendørs brug, iblandet fungicid), for at binde soden og imødegå algebelægning. I det her tilfælde er brædderne i stedet lakeret med mat gulvlak, der bevarer det rå udseende, men samtidig gør det muligt at støvsuge de krokodilleskindslignende krakeleringer.

Christian Estrup profile image Christian Estrup
Jeg laver interiør, møbler og kunst i en rå og autentisk stil; gerne i genbrugsmaterialer, og med bæredygtighed tænkt ind i alle processer 💚🌍 Bor og arbejder på Tysk'havnen i Hvide Sande.