Verden forandrer sig . . .

Uanset hvad, har vi brug for at komme op med nye modeller for hvordan vi producerer og forbruger vores ting, og at få øjnene op for at vi mennesker blot er én lille del af det store kredsløb 💚🌍

Subscribe Genarbejd cover image Genarbejd cover image
Christian Estrup profile image Christian Estrup

Håndtilvirket skilt til gennemrenoveret klitgård

Håndtilvirket, håndmalet skilt til Haurvig Strandgaard, lavet af genarbejdet, oliebehandlet bolværkstræ, og genbrugt konstruktionstræ fra et gammelt strøgulv.

Håndtilvirket skilt til gennemrenoveret klitgård

Haurvig Strandgaard blev for få år siden overtaget af billedkunstner og kunstfotograf  Doris Leuschner og hendes mand. Den gamle klitgård huser i dag blandt andet 3 ferielejligheder, galleri og atelier—heraf Kunst & Ferie.

Renoveringen af klitgården er projekteret af Jørgen Overbys Tegnestue, og eksemplificerer på bedste vis hvordan det trods de mange restriktioner er muligt at opdatere en fredet ejendom til moderne brug.

Haurvig Strandgaard ligger på klitheden, smukt tilbagetrukket fra landevejen, få hundrede meter fra Vesterhavet.

Skiltet er forsøgt udført med respekt for det smukke, oprindelige byggeri. Skiltets vanger er gamle konstruktionsbjælker fra et strøgulv, der er forkullet og mættet med krystalfernis.

Er du på udkig efter et refugium på vestkysten, eller et anderledes roligt ferieophold, kan du booke klitgårdens 3 ferielejligheder via Feriepartner Hvide Sande.

—og kunne du selv bruge et bud på et håndtilvirket skilt siger du bare til ☺️

Christian Estrup profile image Christian Estrup
Jeg laver interiør, møbler og kunst i en rå og autentisk stil; gerne i genbrugsmaterialer, og med bæredygtighed tænkt ind i alle processer 💚🌍 Bor og arbejder på Tysk'havnen i Hvide Sande.