Nye penge post corona (1)


Den nyliberale fiktion nærmer sig sin udløbsdato, så langt er de fleste enige. Vores meningsdannere har forlængst forpligtet sig på at rykke vores samfund i en ny, mere solidarisk, og (på papiret) langt mere bæredygtig retning.

Men nøjagtig som intensionen til at bevæge sig mere eller spise sundere ikke ændrer et menneskes adfærd, flytter en fælles intension om blive et grønt og bæredygtigt samfund heller intet i sig selv. Det starter og slutter med pengene, og i særdeleshed måden vi sætter dem i verden.

Det er pengene der dikterer markedets vilkår, og pengene, som i sidste ende bestemmer langt hovedparten af vores politiske valg.

Faktisk er pengeskabelsen den nøgle, der kan ændre hele måden vores samfund og økonomi fungerer.

Når regeringen—eksempelvis i kølvandet på corona-nedsmeltningen, hvor man for en kort bemærkning har valgt at suspendere budgetloven—finder det betimeligt at føre ekspansiv finanspolitik, udbydes statsobligationer, der sælges til private og institutionelle investorer. Staten låner altså penge.

Paradoksalt, er det selvsamme stat, der qua sin stabilitet og sine garantier validerer de kommercielle bankers elektroniske penge, og overhovedet giver dem værdi. Fremfor at låne andres penge, kunne staten lige så vel sende sine egne elektroniske penge i omløb, selv.

Faktisk er pengeskabelsen den nøgle, der kan ændre hele måden vores samfund og økonomi fungerer.

Økonomisk vækst har i snart mange årtier været succeskriteriet. Når vi gang på gang betoner vigtigheden af at skabe vækst og få gang i hjulene igen, er det ikke, fordi der ikke er opmærksomhed på klimaproblematikkerne og grøn omstilling. Da vores penge er skabt som rentebærende gæld, er væksten imidlertid bydende nødvendig.

Vores moderne finansøkonomi vil altid forme sig som en spiral, og skal vi have nogen mulighed for at betale regningen fra i går, kræver det nødvendigvis at der er flere penge i omløb i morgen. Med de penge vi kender i dag, er det eneste alternativ til fortsat vækst en eskalerende nedsmeltning.

Statsudstedte, rentefrie penge er i essensen anderledes.

Vi kunne vælge at bruge en kliché, og kalde det bæredygtige penge. Dels fordi pengene er gratis for staten, dels fordi pengene er grønne, al den stund deres livsbane netop tegner en cyklus; ikke en spiral.

Det er givetvis en noget nemmere øvelse at implementere en moderne, cirkulær økonomi, hvis de penge der danner grundlag for økonomien er bæredygtige af natur. Bæredygtige penge vil faktisk gøre det muligt at skabe en grøn økonomi med mindre omfordeling, og en væsentlig mindre bureaukratisk administration, end vi kender i dag.

Mange anser måske statsudstedte penge for at være et venstreorienteret projekt, men pengereform strider på ingen måde heller mod de borgerlige grundværdier.

Vi mennesker er kreative væsener, og skaber vores egne fortællinger. Et stærkt civilsamfund er en forudsætning for at give enhver muligheden; de bæredygtige penge, garanten for at det vi skaber, er skabt i behørig respekt for andet, og andre, end bare os selv. Initieret rigtigt, er markedets mekanismer slet ikke altid af det onde.

I øvrigt er nyliberalismen bestemt heller ingen forudsætning for optimal værdiskabelse. I de moderne, vestlige finansøkonomier sættes der masser af penge i verden, uden at der nødvendigvis skabes nogen form for værdi. Eller sagt på en anden måde: Vi initierer vores penge, så værdien svarer til det finansielle vækstpotentiale, uafhængigt af om nogen i virkeligheden yder nogle andre noget, eller der overhovedet skabes (hvad vi i mangel af bedre udtryk kunne kalde) et reelt produkt.

Reel værdiskabelse sker på den anden side bedst i fællesskab, når vi hver især finder den plads i samfundet, hvor vores produktive potentiale kan forløses bedst muligt, og værdien af det vi konkret kan bidrage med, bestemmes af den gavn det gør for samfundet som sådan.Tankevækkende, har vi historisk også set de største forskningsmæssige nybrud, når staten har valgt at afsætte en vis procentdel af de fælles ressourcer til fri eksperimenteren, og administrationen har turdet afgive bestemmelsesretten, og ladet tilfældet, kreativiteten og fandenivoldskheden råde.

Hvad mere ér: Den dag penge ikke længere skal forrentes, og vi kan sætte børn i verden, vel vidende at de er sikret en tryg fremtid, er det pludselig okay at bruge tiden og energien på andet end bare at maksimere sin lønindkomst. Det er okay at forfølge den gamle iværksætterdrøm, og okay at trappe ned, hvis man hellere vil bruge sin tid hvor det giver mening for familien, og det lokalsamfund man er en del af.

Lad os holde fast i at penge i bund og grund ikke er andet end en gigantisk fiktion: en menneskeskabt fortælling, der sætter rammerne for vores liv og organiserer vores samfund. Coronakrisen er alletiders anledning til at omskrive den fortælling, så penge ikke længere er noget jeg stifter som gæld, men noget vi giver til hinanden.