Karriererådgivning på vrangen


Jeg takkede i forrige uge ja til at lave et motiverende oplæg for en række 10. klasses elever fra Frøstruphave Efterskole, der i forbindelse med et undervisningsforløb under titlen Bæredygtighed, innovation og iværksætteri havde valgt at tage turen til Hvide Sande. Eleverne startede dagen hos omhu: hvor Katrine og Daniel laver opbrug af plastaffald indsamlet på stranden, og skulle efter besøget hos undertegnede videre til værftet, der har formået at imødegå den igangværende afvikling af fiskeriflåden, og i dag bygger blandt andet specialskibe, og komponenter og underleverancer til vindmøllebranchen.

På den anden side . . . Er en ekspert ikke netop en person, der selv har gennemlevet stort set samtlige fejl indenfor et givet felt, og lært tingene på egen krop og den hårde måde?

Hvide Sande—(og det gælder i princippet såvel byen som værftet)—er ikke noget dårligt sted at tage hen, hvis man skal udfordres lidt på ovenstående agenda;  bæredygtighed, innovation og iværksætteri. Jeg har skrevet om det tidligere, men byen er kort sagt så forholdsvis ung, og skabt så meget i pionérånd og trods, at vi aldrig rigtig har haft det privilegium (og den dårlige vane) at kunne hvile på laurbærene.

Mange af os herude, har måttet lære tingene hands-on.

Under forberedelsen af min keynote, arbejdede jeg fra start med et mantra om ikke at pakke nogen af ubehagelighederne ind.

Jeg spildte de første mange år af mit eget voksenliv med at undvige ukomfortable situationer, mens jeg igen og igen reciterede for mig selv at mit store, velfortjente gennembrud givetvis lå og ventede lige rundt om hjørnet. Det, til trods for at jeg på daværende tidspunkt faktisk aldrig havde leveret en ærlig dags arbejde.

Efter et par hårde år på gulvet i restaurantionsbranchen begyndte det omkring årtusindskiftet så små at gå op for mig, at det der i sidste ende definerer os som mennesker er vores handlinger—ikke nok så mange fine idéer, visioner og ord.

Herfra gik det langsomt fremad, men først da jeg begyndte at træne op til mit første (Beach)marathon i 2011, lærte jeg hvor meget det betyder at arbejde vedholdende noget på daglig basis, og hvor langt små bitte daglige skridt i virkeligheden kan flytte én over tid.

Jeg skal på ingen måde kalde mig selv ekspert.

På den anden side . . . Er en ekspert ikke netop en person, der selv har gennemlevet stort set samtlige fejl indenfor et givet felt, og lært tingene på egen krop og den hårde måde?

Taler vi karriererådgivning, vil jeg påstå at du som ungt menneske i dagens Danmark har langt mere ud af at høre en række ubehagelige, men sande pointer fra et drop-out som mig selv, end endnu en erhvervsvejleders forudsigelige prædiken om vigtigheden af formel uddannelse.

Vores moderne finansialiserede pengeøkonomi understøtter ikke bæredygtig adfærd, så langt er de fleste vist enige. Vi kan ikke fortsætte på samme måde, og forvente et andet udkomme. Med de udfordringer vi står med globalt, klima- og miljømæssigt, er vi nødt til at (turde) tænke ud af boksen.

2 spørgsmål trænger sig i den forbindelse på:

Personligt er jeg ikke i tvivl om at fremtidens udfordringer kræver kloge hænder, og en hands-on approach til de givne problemer og udfordringer. Dermed også sagt, at vejen frem ikke nødvendigvis er den traditionelle: én uddannelse, én karriere. Vi lærer altid noget nyt og anderledes ved at færdes i forskellige lejre, og ofte kan det være langt mere udviklende at stykke sit eget forløb og sine egne kombinerede discipliner sammen, end at følge den slagne vej og tage en klassisk institutionel uddannelse.

Krydsbestøvning, i modsætning til vanlig diciplinær tænkning.

Jeg tænker ikke at fremtidens arbejdsgivere vil tillægge det formelle CV en særlig stor betydning, men holder til gengæld på at portefølje-konceptet, som vi kender det fra kunstverdenen er super interessant: Det er langt mindre væsentligt hvor, og for hvem du har arbejdet, end hvad du har brugt din tid på; hvad præcis du har lært og fået skabt.

Med andre ord: Følg din mavefornemmelse, og brug din tid hvor din interesse og din energi er stærkest. Kreativitet er det nye sort.

Det vigtigste overhovedet, er i den kontekst at overkomme din egen angst for at fejle.

Vi ser alskens perfekte glansbilleder af ovenud succesfulde mennesker på alle flader, 24/7, og kan lynhurtigt føle os bagud på point. Lad for guds skyld være med at købe ind på den (tillokkende, men uendelig destruktive, demotiverende) fortælling. Langt vigtigere end at gøre det perfekt, er at gøre . . . . . . noget.

Hvorfor ikke vove pelsen, og forfølge drømmen?

Hvorfor ikke starte din egen business, eller for den sags skyld bare nebengeschäft?

Du behøver ingen forchromet forretningsplan, men alene lysten til at gøre en forskel. Og ja. Det er fint at starte i det små, hvis bare du kommer i gang. Gør det alene, eller—endnu bedre—sammen med en række komplementære venner. Men gør det.

Skab et frugtbart miljø omkring de ting du har lyst til at beskæftige dig med, og forpligt dig på minimum 10 minutter hver evig eneste dag. Masser af gode idéer er endt med at dø en stille død hjemme i skrivebordsskuffen, fordi de, der har gået med dem i baghovedet, har ventet på en dag kunne rydde kalenderen, og få tid og overskud til at hellige sig 100%. 10 minutter kan du altid finde, og mere behøver du ikke til en start. Dagligt momentum er det altoverskyggende, vigtigste mål.

Opsummeret, bliver det karriererådet hérfra: Skab de rammer, der gør det nemt og oplagt at lave de ting du har lyst til, på daglig basis.

Det har været min egen approach siden mit salg af kabelbanen i foråret 2020, og kan på det varmeste anbefales. Du vil blive forbavset over hvor store forandringer den type simpelt adfærdsdesign kan skabe—og ikke mindst hvor hurtigt.