Grønt lys hérfra


I dag skriver vi 2022.

Et clean slate, omend med visse, gammelkendte begrænsninger: De fleste af os er givetvis røvtrætte af at en vis virus ikke (som mange af os nok havde forventet ) har løsnet sit greb om os, men tværtimod har løftet sløret for sit virkelige potentiale, og igen har lagt en stor del af verden i restriktiv benlås.

Også i min egen lille familie endte vi med at måtte isolere os selv, og tulle covid-ramte rundt på vores egen lille matrikel i ugerne op til jul.

Når det nu er som det ér, er jeg også bare nødt til at gentage mig selv, og minde om at corona-dagene rummer en alletiders mulighed for at bryde sine gamle vaner; at ryste posen, og ændre de ting i hverdags- og arbejdslivet der måtte være kørt uhjælpelig fast.

Selvfølgelig godt og gammeldags corona-træls at se sine planer skudt i sænk; træls at man ikke bare kan gå ud og høre musik, feste igennem til den lyse morgen, og træls at man hele tiden bliver mindet om hvor paranoid man i grunden selv går og ér. Det er kun fair at ønske sig tilbage til en hverdag, hvor man kunne planlægge, og se frem til ferier og oplevelser mange måneder i forvejen; hvor sygdom og fremskrivninger af pandemiske dommedagsscenarier ikke nødvendigvis var forsidestof hver evig eneste dag.

Når det nu er som det ér, er jeg også bare nødt til at gentage mig selv, og minde om at corona-dagene rummer en alletiders mulighed for at bryde sine gamle vaner; at ryste posen, og ændre de ting i hverdags- og arbejdslivet der måtte være kørt uhjælpelig fast.

Med undtagelse af de forskellige brancher i oplevelsesøkonomien, er dansk økonomi i bred forstand i skudsikker topform. Vi danskere har faktisk råd til det meste. Man kan mene om baggrunden hvad man vil, og personligt så jeg gerne en gennemgribende penge- og boligbeskatningsreform, det skal guderne vide. Men friværdierne har aldrig været højere, og gør du dig overvejelser om at sadle om, og neddrosle pengejagten til fordel for lidt mere kreativ nedetid, er der dybest set ingen undskyldning for ikke at gøre alvor af det. Nu.

Det er arbejdstagers marked, og går du og leger med tanken om at forfølge dit eget personlige projekt, behøver du ikke længere lade det blive ved . . . . tanken. Du behøver modsat heller ikke satse alt hvad du ejer og har. Måske skal du bare gå lidt ned i tid, og dedikere 10 eller 15 timer om ugen til en start. Eller finde et job i en helt anden branche, der dræner dig knap så meget. (Det behøver ikke være så forchromet, eller for den sags skyld være alt eller intet). Langt hellere end at vente til den dag, du er sikker på at planen holder og er perfekt, bare vove pelsen og begynde. I dag.

Om det så er den hobby, du i mange år har drømt om at forfølge, din egen lille nebengeschäft med startup-potentiale, det instrument du aldrig fik lært at spille, eller noget helt fjerde er ligegyldigt. Det, der tæller er at du tager action, og rent faktisk får gjort alvor af at gøre noget.

Jeg hører ofte folk sige at de ikke har nytårsforsætter, fordi de er af den holdning, at man ikke skal udskyde de svære beslutninger til sol, måne og stjerner står rigtigt. Det kan have sin rigtighed, ikke mindst når det gælder ting som kost, motion og rygning, hvor det giver langt mere mening at addressere de dagligdags vaner i bittesmå, vedholdende step. Omvendt vil jeg hævde, at netop et årsskifte er en oplagt anledning til at tage sit liv og sine prioriteringer op til moden overvejelse—forudsat selvfølgelig, at man er villig til at gøre det åbent og ærligt, og efterfølgende også er villig til at tage de nødvendige konsekvenser.

Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om en bedre måde at entrere et nyt år, end med forsæt: villet, og med en klar intension.

Vi lever vel alle til en vis grad vores liv på autopilot. Det er der ikke noget at sige til. Evolutionært giver det god mening at gøre det så nemt og behageligt for sig selv som muligt. Har du et ønske om at leve dit liv, så du virkelig får en fornemmelse af at du bruger dine dage og din energi bedst muligt, er der imidlertid ingen vej udenom: Vil du for alvor indfri dit potentiale, må du ud af komfortzonen, trodse ubehaget, og holde dig selv i ilden. Bruge dine dage intentionelt.

Når det er sagt, skal jeg være den første til at indrømme at det sagtens kan være sværere end det umiddelbart lyder.

Tankevækkende hvor meget vi ind imellem er i stand til at begrænse os selv. (Ikke engang hinanden; os selv). Og vildt, hvor lidt de fleste af de begrænsninger, når det kommer til stykket har hold i den faktiske virkelighed.

De historier vi fortæller os selv, ikke—

For mit eget vedkommende, var det en overvindelse at skrive kreatør på visitkortet i 2021. Noget af en overvindelse  . . . . Som om det at bekende kulør som aspirerende kunstner skulle være noget man skulle skamme sig over . . .

At dedikere mest mulig tid, og flest mulig ressourcer til at nørkle med sine egne små skæve idéer er ikke noget vi har lært i skolen. Desværre. I det samfund vi har skabt os, er det heller ikke nødvendigvis nogen genvej til kommerciel succes.

Taler vi livsglæde, er saldoen på lønkontoen imidlertid alt andet end afgørende. Det findes langt mere meningsfulde måder at benchmarke sin relative succes.

Jeg må bare gentage, at netop prioriteringen af de personlige projekter er noget af det bedste jeg nogensinde har gjort. De, der har set mig krydse tyskerhavnen på vej til værkstedet, syngende som en anden Fred Astaire i regnen vil vide hvad jeg taler om.

—så tag det fra en kender, og følg dit eget hunch, uanset.

Det bliver mit ønske for 2022:

Du skaber din egen fortælling—og verden bliver en anelse større, hver eneste gang én af os tager mod til sig og tør.

Grønt lys hérfra.

Godt nytår.