7 lektioner lært under covid-19


1. Lev med et mindset, som om du var professionel

Underforstået lad os bruge, prioritére vores tid, og ikke spilde den på alt det der ikke understøtter vores egen fortælling om os selv. Livet er for kort til at danse efter de andres pibe, og med talentet følger en forbandet forpligtelse til at få arbejdet gjort.

2. Løb hver morgen

Fordi fysikken er det vigtigste sted at starte, al den stund ånden bor i kroppen, og det at vores krop bevæger sig i verden, i høj grad også er med til at holde vores sind i balance. Jeg har skrevet om det før, men netop det her punkt, er sammen med det næste en bærende søjle i min hverdag.

3. Skriv hver dag

Fordi de dage hvor vi ikke gør, er dage der forsvinder uden fornøden refleksion.

4. Vær ærlig om det, du laver og det, du vil

Goes without saying, og er alligevel, når det kommer til stykket det sværeste overhovedet. Hvad nu hvis ingen værdiger vores arbejde et blik? Eller endnu værre: hvis de andre synes vi er en totalt off? Hvad nu hvis vi pludselig er dømt ude af fællesskabet, og dømt til at forlade flokken og . . . ?!

I got news for you: Vi skriver 2021, og lever ikke længere som vores fjerne afrikanske forfædre på savannen. Vi risikerer dybest set ikke andet end at blive mødt med lidt undren, hvilket—undskyld mig—ikke er verdens ende.

5. Opsøg nye mennesker, også anderledes mennesker

Det føles meget lidt komfortabelt—jeg ved det—men er lige præcis derfor en fantastisk øvelse. Vi mennesker har mere til fælles end vi bilder os selv ind. Og helt ærligt: hvornår har vi sidst med åbent sind opsøgt andre, vildfremmede mennesker, og efterfølgende fortrudt?

6. Dans!

Livet er en fest.

7. —og få nu fucking bare lært at svømme

Kender du det? En banal omstændighed, der hverken er livstruende eller (direkte, i hvert fald) påvirker din dagligdag, men alligevel er blevet definerende for dig, al den stund den illustrerer og udstiller den uendelige skam, du i alt for mange år har gået rundt med i bagagen, og aldrig fuldstændig har fået fortrængt.

I mit tilfælde kunne jeg bare have meldt klart ud—så havde det været det mindste problem i verden at få lært at svømme. I stedet købte jeg surfudstyr for en mindre formue, risikerede livet, og lod som om. I sidste ende overtog jeg sågar en wakeboardbane, jeg drev gennem 13 sæsoner uden nogensinde at turde se dæmonen i øjnene.

På den måde blev netop den dæmon styrende for mit liv: Den fik mig til at bøje hovedet og gemme mit sande, skabende jeg.

Lektionen lært?

Tag tyren ved hornene; vær ærlig, og sig tingene højt, som de ér.